En del af dcu.dk DCU-Camping Kulhuse

Området ved DCU-Camping Kulhuse

Havnen

Kulhuse Havn blev bygget af Christian IV (eller nogle af hans medarbejdere) i 1635 med henblik på at kunne transportere tømmer og trækul fra det nærliggende Nordskoven til Hovedstaden ad søvejen. Bag havnen ses en del af Englæderskansen fra 1808 - den anden del kan ses på den modsatte side af fjorden ved Sølager.

Det er muligt at sætte sin båd i vandet via havnens bådslip.Ved havnen ligger desuden et dejligt spidested, Kulhuse Kro, med en utroligt flot panoramaudsigt. I kroens underetage finder man ligeledes en veludstyret grillbar.

Kulhuse - den gamle by

En spadseretur i byen vil føre dig tilbage i tiden ved et kik på alle de gamle og velholdte huse fra en svunden tid - samt tilbage til nutidens store indkøbscenter, hvor der kan købes alt fra nips over fødevarer til frisk fisk og nye træsko.

Fjord og skov

Der er gode muligheder for at fiske ud fra kysten eller køre en tur til den nærliggende ”put & Take”. Nordskoven syd for pladsen har meget at byde på for naturelskere, fx de 3 tusindårige egetræer: Storkeegen, Snoegen og Kongeegen, som er den ældste af de tre. Frederik VII’s jagthytte ligger naturskønt gemt i denne enorme skov, som udmærker sig ved at væld af gode cykelstier.

Nærmeste turistbureau er i Rejsestalden, Jægerspris (10 km fra Kulhuse), hvor der også afholdes arrangementer sommeren igennem. Nærmeste bank er Unibank i Jægerspris.

Frederikssund

Frederikssund er ligeledes et godt handelssted og har hele sommeren igennem ”gang i den” i byens gågade og blandt de handlende. Her er også gode spisesteder, bla. BI’lidt med en pragtfuld udsigt over fjorden. Frederikssund er jo også vikingernes hjemsted og i 2001 havde vikingespillene 50 års jubilæum.

Her er udpluk af, hvad du kan finde i Hornsherred og omegn:

Slotte og herregårde:

  • Jægerspris Slot
  • Selsø Slot
  • Ledreborg Slot
  • Svanholm Gods

Roskilde og omegn:

  • Roskilde Turist
  • Roskilde Festival
  • Roskilde domkirke

København:

  • Tivoli
  • Dyrehavsbakken
  • Zoologisk Have

Ønsker man at besøge København, er det en god idé at benytte offentlig transport til at komme rundt. Det er ofte langt hurtigst - køber man et Copenhagen Card er der fri transport med offentlige transportmidler i hele hovedstadsområdet. Ligeså opnås rabatter på entré til en lang række seværdigheder.

Læs mere om Copenhagen Card hér: www.woco.dk - kortet kan købes hos DCU-Camping Kulhuse. 

Øvrige Sjælland:

  • Frederikssund Turist
  • Frederiksværk Turist
  • Det Grønne Sjælland
  • M/S Sagafjord
  • Nordsjællands Sommerpark

Andre seværdigheder (information fås på campingpladsen):  

  • Andelslandsbyen holbæk
  • Færgegården Museum
  • Rosenparken Gerlev
  • J.F. Willumsens Museum, Frederikssund
  • Vikingelandsbyen, Frederikssund
  • Vikingeskibsmuseet, Roskilde
  • Skuldelev Legetøjsmuseum