En del af dcu.dk DCU-Camping Kulhuse

Fakta

Helt oppe på spidsen af Hornsherred har DCU denne spændende plads, der udmærker sig ved stedets stilhed, stranden og det skønne naturområde.

I gåafstand fra pladsen ligger Nordskoven, som absolut er et besøg værd, her kan opleves bl.a. Danmarks ældste egetrær.

Området har også en historisk baggrund, eftersom at Frederik d. 7 og Grevinde Danner havde deres hjemsted på Jægerspris Slot, som er en seværdighed, man kan besøge.

Den lille færge "Columbus" sejler mellem Kulhuse og Sølager og giver mulighed for adskillige udflugtsmål - også i det nordsjællandske.